fredag den 27. april 2012

Sådan plejer du dit parforhold

Forsøg at blive ved med at kunne se tingene fra din partners synsvinkel. Øv dig på at lytte efter, hvad det egentlig er, partneren siger. Tal for dig selv, hvad du oplever og føler. Behandl hinanden som venner. Aftal møder, hvor I kan tale om emner, I skal have afklaret. Tag ikke problemer op i ulvetimen, når I er trætte, på vej ud ad døren eller har travlt. Prioriter at tage tid til at være sammen. Vær opmærksomme på forholdet, når I som par bliver udsat for belastninger og stress: tab af job, sygdom, travlhed med små børn, langtrukne byggeprojekter. http://politiken.dk/tjek/sundhedogmotion/familieliv/ECE1513841/saadan-plejer-...

Pas på fire faresignaler, når I taler sammen:

Konfliktoptrapning, f.eks. ved at man siger, at den anden ’altid’ gør et eller andet eller bringer nye problemer ved den anden ind i diskussionen.

Nedgøring, f.eks. ved at man taler nedsættende om den andens egenskaber, udseende, familie eller evner, når I diskuterer.

Negativ fortolkning, f.eks. ved at man tror det værste, når et emne tages op, eller læser en negativ mening ind i det, den anden siger.

Tilbagetrækning, f.eks. ved at man går, begraver sig i tv, computerskærm eller bog, er tavs eller på anden måde melder sig ud, hver gang en konflikt skal løses.

Søg hjælp, hvis det går i hårdknude.

onsdag den 25. april 2012

Positive forandringer, der varer ved

Hvordan kan man ændre dårlige vaner til gode?
Hvordan skaber man varige positive tilstande i sit liv?
Hvordan får man et fantastisk forhold til sin ægtefælle/partner?

Mange mennesker føler, at de sidder fast i noget, de ikke er tilfredse med. De har måske i mange år forsøgt at ændre deres livssituation, men forgæves. Nytårsforsætter, jobskifte, børn, flytning, skilsmisse og lignende har ikke været i stand til at give dem dét, de dybest set ønskede sig, så hvad skal der egentlig til, for at få dét, man vil have?

Klik på www.DenGladeBankansatte.dk/positive-forandringer-der-varer-ved.pdf for at læse hele artiklen, der trin for trin beskriver hvad der skal til for at en ændring i livssituationen kan være blivende.
Spørgsmålet er: Hvor vigtigt er det for dig at ændre nogle uhensigtsmæssige ting i dit liv?
Se også www.Parforhold-Parterapi.dk om positive ændringer i parforholdet.

mandag den 16. april 2012

Han bør kunne læse mine tanker

Når jeg siger buh, betyder det bøh, og det burde du vide. Sådan har mange det i deres parforhold – og særligt i julen er vi i risiko for at misforstå hinanden.
via dr.dk

Når vi kender hinanden rigtig godt, bliver vi mere tilbøjelige til at blive tankelæsere. Vi tror, vi ved, hvad der sker inde i hovedet på den anden, og at de ved, hvad der sker i hovedet på os.

søndag den 8. april 2012

Brug soveværelset til sex og søvn

En gruppe forskere fra Universitetet i Bergen og Nasjonalt kompetansesenter for søvnsykdommer i Norge står bag  et nyt studie, som er publiceret i Journal of Sleep Research. Og undersøgelsen viser blandt andet, at brug af pc og mobil i soveværelset hænger tydeligt sammen med det, der i fagsprog kaldes for forsinket døgnrytme, skriver Videnskab.dk.
via dr.dk

Ungdommen er den gruppe, som får mindst søvn sammenlignet med deres faktiske behov, samtidigt med at de bruger de nye medier vældigt aktivt.